Forside Planteindeks Sæsonoversigt Snapsens historie

Slåen

(Primus spinosa)
 
Slåen er en tætgrenet, tornet busk med massser af små, hvide blomster, der kommer frem før løvspring. Bladene er lancetformede med fint takket rand. Stenfrugterne, som vi er interesserede i, er blåsorte med besk, sammensnerpende smag. Slåen er almindelig i krat og hegn.
Blomstrer maj, mens bærrene plukkes i oktober

Fremgangsmåde

Anvend de runde glatte bær. Pluk bærrene efter de første frostdage, idet frosten omdanner den sure smag til det mere sødlige. Bærrene trækker et par måneder, hvorefter væsken sies fra og henstilles til lagring i ca 1 uge. Herefter hældes essensen på en ny falske til lagring - gerne op til et år.
Når alkoholen er hældt fra bærrene, klemmes stenene ud af de fugtige bær. Stenene knækkes med en nøddeknækker, efterbehandles i en morter, og derefter trækker den i alkohol i ca 2 måneder. Herefter fremkommer en klar, farveløs drik med en duft af mandel. 

Folkemedicinsk brug

Både veddet, bladene, blosmterne og bærrene har fundet anvendelse i naturmedicinen som middel mod bl.a. hals-, urinvejs-, mave-tarmlidelse og urenhud.
Saften af slåenbær blandet op mod øl skulle være godt mod mavebesvær. Blomsterne udtrukket i varm øl blev brugt som afføringsmiddel for børn.

 

Tilbage til aqua vitae