Forside Planteindeks Sæsonoversigt Snapsens historie

Skovmærke - bukkar - mysicke
(Asperula odorata)

Flerårig plante 10-30 cm høj plante, som kendes på de 8 kransstillede blade og de små hvide blomster i toppen. Den findes i skoven i tætte grupper og blomstrer når anemonen sætter frø. Afhængig af fremgangsmåden er den bedst i midten / slutningen af maj måned.

Fremgangsmåde

Blomsterne
De hvide blomster puttes i en flaske og overhældes med snaps og trækker i 1-2 døgn. Filtreres og fortyndes efter smag.

Topskuddene
De friske topskud fyldes på flaske og dækkes med snaps i et døgn. Filtreres og fortyndes efter smag

Tørrede skovmærker
Hvis man trækker på tørrede skovmærker får brændevinen en meget stærk sødlig smag. Tørrede brune (og velduftende) skovmærker trækker ca 14 dage. Derved fremkommer en brændevin med en meget sødlig smag

Folkemedicinsk brug

Skovmærke har været brugt som lægeplante for hjerte og lever.
For barslende kvinder bandtes skovmærke under fødderne for at fremme fødslen.
Til fodbad blev udtræk fra skovmærke brugt mod træthed i fødderne

Anden anvendelse

Har man været uheldig med en hjemmelavet vin - eller købt en dårlig og meget sur hvidvin - kan man med fordel fylde på med skovmærke.
Tidlige bandtes unge skovmærkeskud sammen til kranse og hængt op under loftsbjælkerne for vellugtens skyld. De kunne også gemmes i kister og skuffer som middel mod møl m.m.

 

Tilbage til aqua vitae

Denne side er dannet 18-05-98 og senest opdateret 19-03-02 af Hans Høyer Hansen