Forside Planteindeks Sæsonoversigt Snapsens historie

Rejnfan - guldknap - ormekrudt - rønfer - regnfang
(Tanacétum vulgáre)
Rejnfan er en rank, krydret duftende, 50-100 cm høj plante med fjersnitdelte blade og en tæt halvskærm af gule, knaplignende blomsterkurve uden udstående randblomster.
Den er almindelig langs vejkanter og marskel og på bakkeskrænter. Den ses tit i tætte klynger, opvokset fra en forgrenet rodstok, hvorfra den breder sig.
Rejnfan blomstrer juli-september.

Fremgangsmåde
Anvend de friske gule blomster eller bladene. Blomsterne høstes fra juli til september, men kun de nyudsprungne kan bruges. Bladene skal plukkes inden blomsterne springer ud.
Blomster eller blade kommes i en falske efter et par dages tørring. Trækker 1-3 dage, hvorefter essensen filtreres fra. Den vinder meget ved lagring.
Den har en grøngulig farve, som senere ændrer sig til brun. Smagen er meget skarp, hvilket skyldes indholdet af bitterstoffet tanacetin. Den indeholder desuden æteriske olie.

Folkemedicinsk brug
Rejnfan har været anvendt i i mange lande, særlig som ormedrivende middel (deraf betegnelsen ormekrudt). Også mod trolddom og djævlebesværgelser samt som elskovsmiddel var rejnfan god. Den sikrede desuden mod lynnedslag og forrådnelse. Når blomsterne blev kogt i sødmælk var den god mod kighoste. I sengehalm er den god mod lopper og blandet i hakkelsen mod kværke hos heste.
Den kunne fordrive fluer, væggelus og lopper, og blev den lagt mellem klæderne mod møl.
Rejnfan har fået tilnavnet "herba immortalis" - den udødelige urt - da man indgned lig med den, så de ikke blev fortæret af orm. Bladene var en anden art af rejnfan blev anvendt til balsamering.

Andet
Rejnfan egner sig derudover til farvning af garn

 

Tilbage til aqua vitae

Denne side er dannet 21-05-98 og senest opdateret 19-03-02 af Hans Høyer Hansen