| Dild (Anethum Graveolens) Dildplanten er enårig og er velkendt i de fleste køkkenhaver. Dild forekommer også forvildet. Har man ingen køkkenhave, kan den såmænd også dyrkes i vindueskarme og lignende. Dild er tilhører skræmblomstfamilien. Den har gule skærme, men mangler svøb. Stænglen er trind og stringlet, mens bladene er fjersnitdelte med trådformende afsnit. Dild har en skrap aromatisk, let anisagtig smag. Fremgangsmåde Man tager en eller to friske dildplanter (ikke roden) og sætter dem i en flaske Brøndum. Den skal cirka trække et døgn og smager særdeles fremragende til en god sildemad. Årstid: juni - august.
|
 |
| Folkemedicinsk brug Dild modvirker luft i maven, fremmer fordøjelsen og bruges mod kolik. Dild er også god mod mangel af modermælk. Frøene kan tygges friske for at give en frisk ånde. Dildfrøene er også let søvndyssende for babyer. Et afkog af frøene skulle ligeledes afhjælpe søvnløshed. Ved fordøjelsesbesvær og dårlig appetit trækker 1 tsk dild i 1 kop kogende vand i 10 min. Tag to kopper dagligt
|
|
| Andet Dildfrø minder om carcum carci og kan derfor brukes til surkål og som ingridiens i brød. En te af dildfrø er god mod hikke og opkastninger. Sammen med Anis, kamille og humleskud er dild behagelig søvndyssende. Det var måske en ide, at lave en snaps af de samme ingridienser. |
|