Planten blomstrer juni-august. De flotte gule blomster sidder i meget store langstilkede kurve og ligner en forpjusket solsikke.

Pointen ved lægealant er stængelen og rødderne. Den brune aromatiske Jordstængel er meget stor, saftig og forgrenet.

Alant optræder i stort antal visse steder. Den er oprindeligt dyrket og findes oftest på fugtige, skyggefulde områder. Og så gror den i min have - flot og pragende.

Årstid: Hele året, bedst forår/efterår

Fremgangsmåde

Folkemedicinsk brug

Roden bruges mod kighoste, som pest- og ormemiddel. Den skulle være urindrivende, udstøde dødt foster og modvirke forstoppelse. Den knuste rod blev brugt i omslag ved lårsmerter, spist med honning lindrer den mod hoste. Den har også været brugt mod astma, halssygdomme, og meget andet.

Om lægealanten er der sagt, at den "bevarer fysisk tiltrækningskraft, og holder vore kvinders teint uskadt, både i ansigtet og på resten af kroppen". Det er også sagt, kvinderne, ved at bruge den, opnår en slags tiltrækningskraft og sexappel. Henrik Harpestræng var af en noget anden opfattelse. Han mente, at hvis når lægealanten bliver spist "beroliger og stiller den kødets lyst". (Hortulanus, s. 98)

I det hele taget har planten været meget anvendt både udvortes og indvortes. Endda røgen kunne fordrive lus og lopper.

I dag anvendes lægealant i medicinalindustrien. Roden af lægealant indeholder en æsterisk olie, hvis hovedbestanddel er den bakterie dræbende alantolacton (alant-kamper). Roden indeholder også op til 40% polysakkeridet Inulun, der kan erstatte sukker i diabetikeres mad.

Andet